Oplev den vildeste udsigt, når I stiger 60 meter til vejrs, og nyd et øjebliks nervepirrende stilhed, før I suser mod jorden med 100 km/t. Årets kæmpenyhed i Mexicoland er Djurs Sommerlands højeste til dato og ikke for sarte sjæle. Det er trods alt ikke tilfældigt, at droptårnet hedder El Grito – eller på godt dansk, Skriget. Prøv det – hvis I tør.
DrageKongen i Djurs Sommerland er Danmarks hurtigste, længste og største Suspended Coaster. Rutschebanen suser gennem templet og stiger 30 meter til vejrs, mens jeres ben svæver frit i luften. Glæd jer til 825 meters fart, mystik og mavekildrende vægtløshed i DrageKongen. I mærker et sug i maven, når I pludselig dykker med 85 km/t gennem den underjordiske hule med de knivskarpe sving.
Ещё видео!