I sit speciale har Kirstine undersøgt indendørs luftforurening i folks hjem, så der kan udvikles nogle effektive kontrolstrategier til et sundere og mere behageligt indeklima. Kirstine læser til inden for Byggeri og Anlæg med speciale i Indeklima og Energi.
Har du et ønske om at være med til at skabe de fysiske rammer omkring os? Er du fascineret af bygningsværker og interesseret i at vide mere om bygningsprocessen? Vil du være med til at bygge en mere miljøbevidst fremtid? Som bygningsingeniør kan du arbejde med konstruktion af sportshaller, betonfundamenter for en bro, kloak- og vandforsyningssystemer, bygningernes indeklima, energibesparelse, vejbygning og –planlægning, udførelse af større byggeprojekter og meget mere.
På Aalborg Universitet kan du læse en 3-årig bachelor i Byggeri og Anlæg efterfulgt af en 2-årig kandidatuddannelse som civilingeniør.
Som bygningsingeniør er du en drivende kraft i et byggeprojekt, og du er med helt fra starten, hvor det blot er en generel idé, til det endelige byggeri står færdigt og er klar til brug. Det er en lang proces: Først skal behovet for et byggeri/anlæg undersøges, og så skal skitserne omsættes til tegninger af konkrete konstruktioner. Konstruktionen skal kunne fungere både i sig selv og i den kontekst, den bliver opført, så der er mange forskellige faktorer at tage i betragtning. Det skal fx undersøges hvordan byggeriet vil påvirke nærmiljøet både under og efter byggefasen. Herefter kan selve byggeriet gå i gang med alt, hvad det kræver af styring og koordinering.
Ved at vælge bacheloruddannelsen i Byggeri og Anlæg kan du være med til at realisere fremtidens bygninger, broer, veje og andre infrastrukturelle anlæg. Det er nødvendigt, at du har lyst til at anvende matematik som et aktivt redskab, ligesom du hurtigt vil erfare, at computerteknologi er uundværlig både til beregninger, tegninger og kommunikation i din hverdag.
Du kan også vælge at læse en 3½-årig diplomingeniøruddannelse (3 års studie, ½ års praktik), hvorefter du kan bevæge dig direkte ud på arbejdsmarkedet.
Læs mere her:
[ Ссылка ]
Følg AAU på de sociale medier så er du godt opdateret på studielivet på Aalborg Universitet:
➢ Website: [ Ссылка ]
➢ Instagram: [ Ссылка ]
➢ Facebook: [ Ссылка ]
➢ Snapchat: [ Ссылка ]
Ещё видео!