Hjemmelavet frisk pasta? Det kan du lave på to forskellige måder. Du kan ælte dejen i hånden eller du kan lave pasta på maskine. Hvem gør det bedst? Gorm eller Gustav og Ruby? Se med, når GoCook laver hjemmelavet frisk pasta på to måder:
[ Ссылка ]
Og husk at subscribe her på GoCook-kanalen: [ Ссылка ]
Og hvis du kunne lide videoen, så giv den meget gerne et like. Det hjælper os rigtig meget!
00:00 Hjemmelavet pasta på to måder
Hjemmelavet pasta. Det tager lidt tid, men frisk pasta smager bare fantastisk - og du kan sagtens lave din egen pastadej. Hvis du ikke har en pastamaskine, kan du også rulle den ud i hånden. Gorm ruller i hånden og Ruby og Gustav bruger en pastamaskine. Hvem er bedst?
01:00 Mel til hjemmelavet pasta
Når du laver din egen pastadej, anbefaler vi i GoCook, at du bruger halvt typo 00 og durummel også kaldet semolina. Type 00 er mel med et højt proteinindhold. De giver en meget smidig og silkeblød dej, som sammen med durummel er perfekt til pastadej. Og så skal der æg i dejen for at skabe det helt rigtige bid i din hjemmelavede pasta.
02:30 Pastadej på maskine eller i hånden
03:45 Pak dejen ind og lad den hvile
05:40 Pasta rullet i hånden og på maskinen
09:13 Hvem er hurtigst?
09:48 Hvilken hjemmelavet pasta er bedst?
Ingredienser til den hjemmelavede pasta:
150 g. tipo 00 hvedemel
150 g. durummel
3 æg
Salt til at koge pasta
Lave pastadej;
3.
Kom melet ned i en skål, og bland det godt sammen. Lav en fordybning i midten af melet, så der er plads til æggene.
Tip: Første del af æltningen kan klares i en foodprocessor.
4.
Slå et æg ud i en kop, tjek for skaller, og hæld det over i melet. Gør det samme med resten af æggene. Se videoen.
5.
Stik hul på æggeblommerne med en gaffel, og rør æggene sammen med gaflen.
6.
Brug gaflen til at røre melet ind i æggene.
7.
Hæld dejen ud på køkkenbordet, og ælt dejen, til den er smidig og elastisk. Det tager cirka 10 minutter. Dejen er hård at ælte, så det kan være en god idé at få hjælp af en makker.
8.
Kom dejen i en frysepose, og læg den i køleskabet i 1 time.
Pastaen kan ligge på køl i 2-3 dage, og kan også fryses i 1-2 måneder.
Forme pasta:
9.
Tag pastadejen ud af køleskabet, og skær den i 6 lige store stykker. Tryk stykkerne flade, så de nemmere kan komme igennem pastamaskinen.
10.
Kør pastaen igennem pastamaskinen. Start ved det største indstilling, og gør gradvist dejen tyndere ved at ændre indstillingen. Stop, når du har kørt den igennem ved tykkelse 3.
11.
Brug pastamaskinen til at skære pastaen ud. Du kan også folde pastaen, og skære den med en skarp kniv. Hvis du skal lave lasagne, kan du bare lægge pladerne direkte i lasagnen – så bliver de tilberedt i ovnen.
12.
Vend den færdige pasta i ekstra mel, så den ikke klistrer sammen.
13.
Du kan også hænge pastaen til tørre og gemme den til en anden dag. Hvis den er tørret, skal den koge i lidt længere tid.
Pastadejen kan holde sig frisk på køl 2-3 dage.
14.
Kom vand og salt i en gryde. Du skal bruge 1 teskefuld salt til 1 liter vand.
15.
Lad vandet komme op og koge, og tilsæt så den friske pasta.
16.
Kog pastaen i cirka 3-4 minutter, og hæld vandet fra.
nam nam :)
------------
Vi udfordrer dig til at blive bedre end din mor og far til at lave mad!
GoCook 100% din ret: bliv familiens køkkenchef - vi hjælper og viser dig hvordan med vores GoCook videoer. Videoerne er en blanding af opskrifter, tips og tricks, der gør dig bedre end dine forældre til at lave mad.
Projektet GoCook er et af mange initiativer under overskriften Coop & Co, der skal sætte gang i de danske madværksteder og skabe flere og bedre madoplevelser. Projekt GoCook bliver løbende udviklet. De største dele af projektet er lige nu GoCook Smagekassen, som er Danmarks største madaktivitet, tv-udsendelserne ’Gorm og 100% din ret’, bogsystemet til madkundskab og kokkeskoleapp’en GoCook og gocook.dk.
Besøg vores andre platforme:
Hjemmeside: [ Ссылка ]
Facebook: [ Ссылка ]
Smagskassen: [ Ссылка ]
iOS app: [ Ссылка ]
Android app: [ Ссылка ]
Instagram: GoCook_by_Coop
Snapchat: GoCookdk
Ещё видео!