Dette var ifølge flere kilder én af Kong Frederiks d.9's livretter, som han ofte fik serveret, når han opholdt sig i Sønderjylland. (Opskrift herunder)
Kong Fiddes livret
4 pers.
Ca. 600 g skært oksekød f.eks filet eller mørbrad
50 g smør
2 store spsk olivenolie + yderligere olie til stegning af kødet
2-3 løg
1 stor spsk karry
1 spsk paprika
1 lille spsk mel
1 dl ketchup
3-4 dl kraftig oksefond
3 dl piskefløde
2 spsk engelsk sauce
Tilbehør:
2 hårdkogte, hakkede æg
100 g hakkede, syltede rødbeder
1 finthakket løg
Pomme frites
Hak løgene relativt fint og klar dem i smør og olie i en stegegryde. Kom karry og paprika ved og lad det riste med i et minuts tid mens der røres. Kom melet ved og lad det riste lidt med. Kom ketchup og oksefond ved, bland godt og lad det koge op. Kom fløden ved og smag til med engelsk sauce, salt og peber. Lad saucen koge igennem for svagt blus i 10 minutter. Skær kødet op i mundrette strimler. Varm en pande op med olivenolie og lynsteg kødet i nogle minutter til det har fået farve. Krydr med salt og peber. Kom kødet i saucen og varm retten igennem. Server øjeblikkelig med sprøde pommes frites samt
hakkede rødbeder, hakkede æg og finthakkede løg i mindre skåle.
N.B: Hvis du vælger at lave retten med en anden udskæring - f.eks flanksteak, skal kødet simre længere i saucen for at blive mørt.
Ещё видео!