Lindholm Høje er det eneste sted i Danmark, hvor en stor begravelsesplads med stensætninger er bevaret. Det skyldes, at sandflugt har dækket hele området over flere omgange allerede fra den sene jernalder og senest i slutningen af 1000-årene. Det har været uheldsvangert for de bebyggelser, der har ligget i tilknytning til begravelsespladsen, men et kæmpe held for arkæologerne – og de mange tusinde arkæologiinteresserede, der hvert år besøger Lindholm Høje og det tilhørende lille museum. Man regner med, at der har været mange lignende begravelsespladser med stensætninger rundt om i Danmark, men op gennem middelalderen er stenene blevet fjernet og benyttet til andre formål, og jorden inddraget som landbrugsområder.
Fyrkat er én af de ringborge, der formodes at være opført under kong Harald Blåtand omkring årene 981/82. Den er, som de øvrige ringborge, anlagt strategisk, så man har kunnet sejle op til den fra Mariager Fjord, og den har været let at forsvare. Alligevel har borgen kun fungeret få år, men der er fundet mange efterladenskaber efter et levet liv med mange forskellige gøremål.
Det, der især påkalder sig opmærksomhed, er en speciel kvindegrav på gravpladsen lige udenfor ringborgen. Her har arkæologerne fundet de jordiske rester efter en såkaldt ”vølve”, der har fungeret som sandsiger og troldkvinde. I vikingernes land kommer vidt omkring livet og døden i Lindholm Høje og Fyrkat
Ещё видео!