Gennem interviews med historiker og professor i kriminologi og retssociologi på Oslo Universitet, Peter Scharff Smith og forsvarsadvokat Erbil Kaya, undersøger Historiekanalen det danske isolationsmysterie.

Fra 1859 til 1930 anvendte Vridsløselille forbedringshus total isolationsfængsling. I en sådan grad at fangerne skulle bære masker ved transport rundt i fængslet, da de absolut ikke måtte se hinandens ansigter i alle de år de afsonede. Peter Scharff Smith fortæller om hvordan isolationsfængslingen kom til Danmark, og hvordan den blev legitimeret i over 70 år, på trods af at sindsygdom blandt fangerne var hyppig, og mange andre europæiske lande forlængst havde forkastet straffeformen.

Danmarks hang til isolationsfængsling stopper dog ikke i 1930'erne. I dag bliver isolationsfængsling kaldt for strafcelle, hvilket er den hårdeste form for straf, der kan bruges overfor indsatte i arresthuse og fængsler. Forsvarsadvokat Erbil Kaya sætter ord på, hvorfor antallet af sager der har resulteret i, at en indsat er blevet sat i isolationsfængsling i op til 4 uger, er steget med 2995 sager i 2016 til 4752 sager i 2018, og hvilke konsekvenser det har for hans egne klienter.

I næste afsnit af Danmarks isolationsmysterie fokusere vi på salget af Vridsløselille fængsel, og hvorfor det er vigtigt at huske Danmarkshistoriens skyggesider.

свернуть