Fysisk specialbilauktion nr. 600
Vi glæder os til at byde dig velkommen, søndag den 26. juni 2016 kl. 11, når Campen Auktioner igen har fornøjelsen af at afholde fysisk specialbilauktion fra hovedkvarteret på Myntevej 2, 8920 Randers NV.
Under hammeren kommer hele tre interessante køretøjssamlinger til absolut bortsalg;
Lolland-samlingen er en meget flot og velholdt klassisk køretøjssamling fra Rødby, som består af 13 biler og 82 tohjulede, overvejende 2-takts motorcykler med 125 og 250 cc. Alle køretøjer har ’selv’ kørt ind i en tør og velisoleret bygning, hvor de har været parkeret med nøglerne i tændingen. En sjov detalje her er, at ejeren, trods sin enorme MC-samling, herunder flere rejser til andre lande for at tilegne sig sjældenheder, aldrig selv har haft kørekort til motorcykel. Ejeren er nu 87 år og har selv besluttet at realisere hele den samling, som han har brugt 40 år på at akkumulere.
Glambjerg-samlingen består af interessante køretøjer, ca. 23 biler, ca. 25 veteranknallerter, ca. 25 veterancykler og flere andre projekteffekter, som alle trænger til en kærlig hånd. Ejeren af denne samling kommer fra en familie af samlere og har nu sammen med sin hustru besluttet sig for at bytte hele sin samling ud med kontanter.
Birkerød-motorsamling består bl.a. af 11 restaurerede short-motorer til klassiske biler og er et meget unikt fund. Motorerne er restaureret til tip-top stand, og det er yderst sjældent at noget sådan bliver udbudt til salg. Desuden vil der være en del Lots med helt originale reservedele til f.eks. førkrigsår Opel, Chevrolet, Studebaker, Vauxhall og mange andre.
Ещё видео!