Delte mavemuskler eller rectus diastase, som det også hedder, er en tilstand, hvor de yderste mavemuskler deler sig, og bindevævet mellem muskler bliver strakt ud og svækket. Tilstanden er hyppig efter graviditet og fødsel, men kan også være forårsaget af andre faktorer, som for eksempel operationer i maven, overvægt og forkert træning. Alle kan have delte mavemuskler, således også mænd og børn, og det er ikke kun kvinder, der har fået børn, der rammes. De mest almindelige symptomer på delte mavemuskler er: Udbulende mave, smerter i ryg og nakke, dårlig holdning, fordøjelsesproblematikker, inkontinens, brok og følelsen af at være svækket. Symptomerne kan dog være flere og forskellige.
Delte mavemuskler hænger sammen med en svækket core og behandlingen består i både at hele bindevævet mellem mavemusklerne op, at styrke kroppen og arbejde med en mere funktionel hverdag.
Ещё видео!