I en digital verden skal man ikke kun huske at låse et par døre og haspe vinduerne for at sikre sit hjem. I dag har vi også hundredtusinde digitale døre og vinduer samt et virvar af sociale rum. Og her kan de kriminelle også komme ind.
For at tage hånd om disse indgange kræver det bl.a., at politiet forstår de nye teknologier, deres indvirkning på menneskers sociale adfærd, og hvordan it-kriminelle kan udnytte det i en hyperforbundet verden, hvor alt er ’sat på speed’.
Du kan blive lidt klogere på området i denne film med filosof Vincent F. Hendricks og it-ekspert Christian Wernberg-Tougaard.
Fyld kaffekoppen eller vandglasset, læn dig tilbage i ca. 6½ minut og se filmen, der åbnede Nordisk Politikonference i december 2018, hvor Nordens politichefer var samlet til en konference om online radikalisering og it-kriminalitet.
Ещё видео!